MULTI CHANNEL AV RECEIVERSTR-DN1060/STR-DN860

Opsætning af en trådløs LAN-tilslutning

Før du angiver netværksindstillingerne

Når den trådløse LAN-router (adgangspunkt) er WPS-kompatibel (Wi-Fi Protected Setup), kan du nemt angive netværksindstillingerne med WPS-knappen.

Hvis ikke, bliver du bedt om at vælge eller angive følgende oplysninger. Kontroller følgende oplysninger på forhånd.

  • Netværksnavnet (SSID) (*) på routeren/adgangspunktet til det trådløse lokalnetværk
  • Sikkerhedsnøglen (adgangskode) (**) for netværket

* SSID (Service Set Identifier) er et navn, der identificerer et bestemt adgangspunkt.

** Disse oplysninger bør være enten på en mærkat på din router/dit adgangspunkt til et trådløst lokalnetværk, i betjeningsvejledningen, hos personen, der har opsat dit trådløse netværk, eller i de oplysninger, du har fået af din internetudbyder.

  1. Vælg [Setup] - [Network Settings] i startmenuen.
  2. Vælg [Internet Settings].
  3. Vælg [Wireless Setup(built-in)].
  4. Vælg [Wi-Fi Protected Setup (WPS)].
  5. Vælg [Start].
  6. Tryk på WPS-knappen på adgangspunktet.

    Receiveren starter tilslutning til netværket.

    Når netværksindstillingerne er fuldført, lyser [] på skærmpanelet.

Hvis du vælger navnet på det ønskede netværk (SSID).

Vælg det ønskede netværksnavn (SSID) i trin 4, angiv sikkerhedsnøglen (eller adgangskoden) ved brug af tastaturet på skærmen, og vælg derefter [Enter] for at bekræfte sikkerhedsnøglen. Receiveren starter tilslutning til netværket. Se de meddelelser, der vises på TV-skærmen, hvis du ønsker flere oplysninger.

Når du manuelt indtaster en fast IP-adresse

Vælg [New connection registration] - [Manual registration] i trin 4, og følg derefter vejledningen på skærmen.

Hvis du bruger en (WPS) PIN-kode

Vælg [New connection registration] - [(WPS) PIN Method] i trin 4, og følg derefter vejledningen på skærmen.

Tip

  • Se [Network Connection Status], når du kontrollerer statussen på netværkstilslutningen.