Lytte med BLUETOOTH-hovedtelefoner (udføre tilknytning)
Du kan lytte til lydkilder, der afspiller via denne receiver, ved at bruge BLUETOOTH-hovedtelefoner.
- Vælg [Transmitter] i [Bluetooth Mode] i menuen Bluetooth Settings.
- Aktiver BLUETOOTH-funktionen på BLUETOOTH-hovedtelefonerne.
- Vælg navnet på BLUETOOTH-hovedtelefonerne ved at vælge [Device List] i menuen Bluetooth Settings.
Hvis du ikke kan finde navnet på dine BLUETOOTH-hovedtelefoner, skal du vælge [Scan].
- Start afspilning af lydkilden via receiveren.
Lyden udsendes fra BLUETOOTH-hovedtelefonerne.
- Reguler lydstyrken.
Juster først lydstyrken på BLUETOOTH-hovedtelefonerne. Hvis lydstyrken stadig er for lav, skal du justere lydstyrkeniveauet på receiveren. Receiverens lydstyrkeniveau kan ikke styres, når der er tilsluttet BLUETOOTH-hovedtelefoner. +/– på fjernbetjeningen og MASTER VOLUME på receiveren fungerer kun for BLUETOOTH-hovedtelefoner.
Bemærk
- Du kan registrere op til 9 sæt BLUETOOTH-hovedtelefoner. Hvis et 10. sæt af BLUETOOTH-hovedtelefoner registreres, bliver de først tilsluttede BLUETOOTH-hovedtelefoner erstattet med de nye.
- Receiveren kan vise op til 15 registrerede BLUETOOTH-hovedtelefoner i [Device List].
- Du kan ikke ændre lydeffekter eller indstillinger i indstillingsmenuen under lydtransmittering.
- Noget indhold kan ikke udsendes på grund af copyrightbeskyttelse.
- Lydudsendelsen fra BLUETOOTH-hovedtelefoner kan være forsinket i forhold til lyden fra receiveren på grund af de særlige karakteristika i trådløs BLUETOOTH-teknologi.
- Der udsendes ingen lyd fra højttalerne og HDMI OUT-stik, når BLUETOOTH-hovedtelefoner er tilsluttet korrekt til receiveren.
- Funktionerne [Screen mirroring], [Bluetooth] og Home Theatre Control er deaktiveret, når receiveren er i sendertilstand.
- Selve receiveren understøtter ikke BLUETOOTH-hovedtelefoner med NFC-funktionen.
Tip
- Du kan aktivere eller deaktivere modtagelse af AAC- eller LDAC-lyd fra BLUETOOTH-enheden.
- Du kan også skifte [Bluetooth Mode] ved brug af BLUETOOTH RX/TX på fjernbetjeningen.
- Hvis BLUETOOTH-enheden i trin 2 er den sidst tilsluttede enhed, kan du tilslutte den til receiveren automatisk ved blot at trykke på BLUETOOTH RX/TX på fjernbetjeningen. I denne situation behøver du ikke udføre trin 3.