- Forside >
- Brug af andre enheder >
- HDMI-tilslutning
HDMI-tilslutning
Opret en forbindelse
Tilslut et lydsystem (f.eks. hjemmebiografsystem) med HDMI-udgang til tv'et ved hjælp af et HDMI-kabel.
* Sørg for at bruge et autoriseret HIGH SPEED HDMI-kabel, der er mærket med HDMI-logoet.
Tip
- Når der oprettes forbindelse til et BRAVIA Sync-kompatibelt digitalt lydsystem med teknologien Audio Return Channel (ARC), skal du bruge det HDMI-stik, der er mærket "ARC" mark (HDMI IN 1 eller HDMI IN 2, afhængigt af din model/dit område/land) og oprette tilslutning til HDMI-stikket med et HDMI-kabel. Men hvis du tilslutter et system, som ikke er kompatibelt med BRAVIA Sync eller Audio Return Channel, skal du lave en ekstra lydtilslutning via DIGITAL AUDIO OUT (OPTICAL).
- Se betjeningsvejledningen for lydsystemet for at få flere oplysninger om tilslutning af andre enheder og indstilling før brug.
Trin
Tryk på knappen HOME, når du har lavet tilslutningen, og vælg derefter [Indstillinger].
Vælg [Lyd] → [Højttaler] → [Audiosystem].
Det tilsluttede lydsystem tændes automatisk. Lydstyrken kan justeres ved hjælp af tv'ets fjernbetjening.
Tip
- Hvis du tilslutter en BRAVIA Sync-kompatibel enhed, kan du betjene den ved ganske enkelt at bruge tv'ets fjernbetjening.
Bemærk
- Du skal konfigurere indstillingerne [Digital lydudgang] i overensstemmelse med dit lydsystem. Tryk på knappen (eller tryk på touchpad'en på touchpad-fjernbetjeningen) for at gå til "Indstilling af lyd for digital lydudgang", hvor du kan finde flere oplysninger.