Bemærkninger om tilslutning af kabler

  • Før tilslutning af kabler skal du sørge for at frakoble netledningen.
  • Det er ikke nødvendigt at tilslutte alle kablerne. Tilslut kabler i overensstemmelse med de tilgængelige stik på den tilsluttede enhed.
  • Sony anbefaler, at du bruger et godkendt HDMI-kabel eller et HDMI-kabel fra Sony. Sørg for at bruge et High Speed HDMI-kabel med Ethernet. Der kræves Premium High Speed HDMI-kabel med Ethernet til 4K/60p 4:4:4, 4:2:2 og 4K/60p 4:2:0 10 bit, osv. Hvis du ønsker oplysninger om videoformat, der kræver høj båndbredde, kan du se "Understøttede videoformater" i "Om HDMI-tilslutninger".
  • Brug af et HDMI-DVI-konverteringskabel anbefales ikke. Hvis du tilslutter et HDMI-DVI-konverteringskabel til en DVI-D-enhed, kan lyden og/eller billedet gå tabt. Tilslut separate lydkabler eller digitale tilslutningskabler, og gentildel indgangsstikkene, hvis lyden ikke udsendes korrekt.
  • Når du tilslutter optiske digitale kabler, skal du sætte stikkene lige i, indtil de klikker på plads.
  • Undgå at bøje eller stramme optiske digitale kabler.
  • Når du bruger videoformater, der kræver høj båndbredde, f.eks. 4K/60p 4:4:4, 4:2:2 og 4K/60p 4:2:0 10bit, skal du sørge for at indstille HDMI-signalformatet. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du se "Indstilling af HDMI-signalformat (SIGNAL FMT.)".

Tip

  • Alle digitale lydstik er kompatible med 32 kHz, 44,1 kHz, 48 kHz og 96 kHz samplingsfrekvenser.

Hvis du ønsker at tilslutte flere digitale enheder, men ikke kan finde en ubrugt indgang

I denne situation skal du tildele indgangsstikkene igen.