Digitalkamera med udskifteligt objektivILCE-6000
Opladning af batteriet
- Den medfølgende lysnetadapter er dedikeret til dette produkt. Tilslut den ikke til andre elektroniske enheder. Gør du det, kan det forårsage en fejlfunktion.
- Sørg for at anvende en original lysnetadapter fra Sony.
- Hvis produktets opladelampe blinker under opladning, skal du fjerne det batteri, der er ved at blive opladet, og derefter sætte det samme batteri ordentligt ind i produktet igen. Hvis opladelampen blinker igen, angiver dette muligvis et defekt batteri, eller at der er indsat et batteri af en anden type end den specificerede. Kontroller, at batteriet er af den specificerede type.
Hvis batteriet er den specificerede type, skal du fjerne batteriet, erstatte det med et nyt eller et andet batteri, og kontrollere om det nyligt indsatte batteri oplades ordentligt. Hvis det nyligt indsatte batteri oplades korrekt, er det tidligere indsatte batteri muligvis defekt.
- Hvis opladelampen blinker, selvom lysnetadapteren er tilsluttet til produktet og stikkontakten, angiver dette, at opladningen er midlertidigt stoppet og på standby. Opladningen stopper og går automatisk i standbytilstand, når temperaturen er uden for den anbefalede driftstemperatur. Når temperaturen vender tilbage til det passende område, genoptages opladningen, og opladelampen lyser igen. Vi anbefaler, at batteriet oplades i en omgivelsestemperatur på mellem 10°C og 30°C.
-
Selvom den medfølgende lysnetadapter anvendes sammen med produktet, når du optager eller afspiller billeder, forsynes strømmen ikke fra stikkontakten. Hvis du anvender lysnetadapteren AC-PW20 (sælges separat), vil du være i stand til at optage eller afspille billeder, mens strømmen forsynes fra stikkontakten.