Digitalkamera med udskifteligt objektivILCE-5000

Forholdsregler

Sikkerhedskopiering af hukommelseskort

Data kan blive ødelagt i følgende tilfælde. Sørg for at sikkerhedskopiere dataene for at beskytte dem.

  • Når hukommelseskortet fjernes, eller produktet slukkes under læsning eller skrivning
  • Når hukommelseskortet bruges på steder, hvor der er statisk elektricitet eller elektrisk støj.

Oprettelse af en billeddatabasefil

Hvis du sætter et hukommelseskort, som ikke indeholder nogen billeddatabasefil, ind i produktet og tænder for strømmen, opretter produktet automatisk en billeddatabasefil, hvorved der anvendes en smule af hukommelseskortets kapacitet. Processen kan tage lang tid, og du kan ikke betjene produktet, før processen er fuldført.
Hvis der opstår en databasefilfejl, skal du eksportere alle billeder til din computer vha. PlayMemories Home og derefter formatere hukommelseskortet med dette produkt.

Brug/opbevar ikke produktet på følgende steder

  • På meget varme, kolde eller fugtige steder
    På steder som f.eks. i en bil, der er parkeret direkte i solen, kan kamerahuset blive deformeret, og det kan medføre funktionsfejl.
  • Opbevaring i direkte sollys eller tæt på et varmeapparat
    Kamerahuset kan blive misfarvet eller deformeret, og det kan medføre funktionsfejl.
  • På et sted, hvor der kan opstå rystende vibrationer
  • Tæt på stærke magnetiske kilder
  • I sandede eller støvede omgivelser
    Pas på, at der ikke kommer sand eller støv ind i produktet. Dette kan muligvis medføre funktionsfejl på produktet, og i nogle tilfælde kan denne funktionsfejl ikke udbedres.

Om driftstemperaturer

Produktet er designet til brug i temperaturer mellem 0 °C og 40 °C. Optagelse på ekstremt kolde eller varme steder, som overstiger dette interval, anbefales ikke.

Om fugtdannelse

  • Hvis produktet bringes direkte fra et koldt til et varmt sted, kan der kondenseres fugt inde i eller uden på produktet. Denne fugtdannelse kan muligvis medføre en funktionsfejl på produktet.
  • Hvis der opstår kondens, skal du slukke for produktet og vente cirka en time, så fugten kan fordampe. Bemærk, at hvis du forsøger at optage, mens der er fugt inde i objektivet, vil du ikke være i stand til at optage klare billeder.

Om de funktioner, der er til rådighed med produktet

Denne vejledning beskriver funktionerne for 1080 60i-kompatible enheder og 1080 50i-kompatible enheder. For at finde ud af om dette produkt er en 1080 60i-kompatibel enhed eller en 1080 50i-kompatibel enhed skal du se efter følgende mærker i bunden af produktet.

  • 1080 60i-kompatibel enhed: 60i
  • 1080 50i-kompatibel enhed: 50i

Bemærkninger for når du er ombord på et fly

  • Ombord på et fly indstilles [Flytilstand] til [Til].

Om kompatibilitet for billeddata

Produktet overholder den universelle standard DCF (Design rule for Camera File system), der er etableret af JEITA (Japan Electronics and Information Technology Industries Association).

  • Afspilning af billeder, der er optaget med dit produkt, på andet afspilningsudstyr, og afspilning af billeder, der er optaget eller redigeret med andet udstyr, på dit produkt, kan ikke garanteres.

Bemærkninger om afspilning af film på andre enheder

  • Dette produkt bruger MPEG-4 AVC/H.264 High Profile til optagelse i AVCHD-format. Film, der er optaget i AVCHD-format med dette produkt, kan af denne årsag ikke afspilles på følgende enheder.
    • Andre enheder der er kompatible med AVCHD-formatet, som ikke understøtter High Profile
    • Enheder, der ikke er kompatible med AVCHD-formatet

    Dette produkt bruger også MPEG-4 AVC/H.264 Main Profile til optagelse i MP4-format. Derfor skal film optaget i MP4-format med dette produkt afspilles på enheder, som understøtter MPEG-4 AVC/H.264.

  • Diske, der er optaget i HD-billedkvalitet (high definition) kan kun afspilles på enheder, som er kompatible med AVCHD-formatet.
    DVD-baserede afspillere eller optagere kan ikke afspille diske i HD-billedkvalitet, eftersom de ikke er kompatible med AVCHD-formatet. DVD-baserede afspillere eller optagere kan også have problemer med at skubbe diske i HD-billedkvalitet ud, som er optaget vha. AVCHD-formatet.

Om skærmen og objektivet

  • Skærmen er fremstillet med ekstremt præcis højteknologi, så mere end 99,99 % af alle pixel fungerer. Der kan dog forekomme ganske små sorte punkter og/eller lyse punkter (med hvid, rød, blå eller grøn farve), som konstant vises på skærmen. Disse punkter er normale i fremstillingsprocessen og påvirker på ingen måde billederne.
  • Hvis skærmen eller objektivet udsættes for direkte sollys i længere tid, kan det muligvis medføre en funktionsfejl. Vær forsigtig, når produktet placeres nær et vindue eller udendørs.
  • Tryk ikke på skærmen. Skærmen kan blive misfarvet, og det kan muligvis medføre en funktionsfejl.
  • Billeder kan trække et spor hen over skærmen på kolde steder. Dette er ikke en funktionsfejl.
  • Hvis der er vanddråber eller anden væske på skærmen, skal du tørre den af med en blød klud. Hvis skærmen forbliver våd, kan skærmens overflade muligvis ændres eller nedbrydes. Dette kan muligvis forårsage en funktionsfejl.
  • Skærmen kan endvidere muligvis være mørkere end normalt i starten.
  • Sørg for ikke at støde objektivet eller udsætte det for kraftpåvirkning.

Bemærkninger om blitzen

  • Dæk ikke for blitzen med dine fingre.
  • Bær ikke produktet i blitzenheden og behandle det ikke hårdhændet.
  • Hvis der kommer vand, støv eller sand ind i den åbne blitzenhed, kan det medføre en funktionsfejl.

Bemærkninger om bortskaffelse eller overdragelse af dette produkt til andre

Når dette produkt bortskaffes eller overdrages til andre, skal du sørge for at udføre den følgende betjening for at beskytte private informationer.
  • Udfør [Nulstil indstilling] for at nulstille alle indstillingerne.