Digitalkamera med udskifteligt objektiv ILCA-77M2

Rensetilstand

Giver dig mulighed for at rense billedsensoren.

  1. Bekræft, at batteriet er blevet ladet tilstrækkeligt op.
  2. MENU (Opsætning) → [Rensetilstand] [Angiv]
  3. Følg instruktionerne på skærmen og sluk for produktet.
  4. Tag objektivet af.
  5. Tryk på låsemekanismen til spejlet (A) og åbn spejlet.

  6. Brug blæseren til at rense billedsensorens overflade og området omkring.
  7. Når du er færdig med at rengøre billedsensoren, skal du trykke spejlet ned, indtil det klikker.
    • Tryk ned på den ene eller den anden side (B) af spejlet.

  8. Sæt objektivet på.
    • Når du monterer objektivet, skal du bekræfte, at spejlet er trykket helt ned.

Bemærk!

  • Der følger ikke nogen blæser med dette produkt. Brug en blæser, som fås i handlen.
  • Rensning kan kun udføres, når batteriniveauet er(3 resterende batteriikoner) eller mere.
  • Brug ikke en blæser af spraytypen, da den muligvis kan sprede vanddråber inde i kamerahuset.
  • Sæt ikke spidsen af en blæser ind i hulningen bag monteringsområdet for objektivet, så spidsen af blæseren ikke rører ved billedsensoren.
  • Hold kameraet så det vender lidt nedad, hvorved støvet kan falde ud.
  • Udsæt ikke produktet for nogen stød under rensning.
  • Når billedsensoren renses med en blæser, må der ikke blæses for kraftigt. Hvis du blæser for kraftigt på sensoren, kan produktet blive beskadiget indvendigt.
  • Når du monterer objektivet, efter du har færdiggjort rengøringen af billedsensoren, skal du bekræfte, at spejlet er blevet trykket helt ned. Ellers kan det muligvis beskadige objektivet eller føre til en funktionsfejl. Hvis spejlet endvidere ikke er blevet trykket helt ned, vil autofokussystemet ikke være i stand til at opnå ordentlig fokusering.
  • Du kan ikke optage med åbent spejl.
  • Hvis der forbliver støv tilbage, selv efter du har renset produktet som beskrevet, skal du konsultere et serviceværksted.