Digitalkamera med udskifteligt objektiv ILCA-77M2

Opladning af batteriet vha. en oplader

Når du anvender kameraet for første gang, skal du sørge for at oplade InfoLITHIUM NP-FM500H (medfølger). InfoLITHIUM-batteriet kan oplades, selvom det ikke er helt afladet. Det kan også anvendes, når det ikke er ladet helt op. Det opladede batteri aflader lidt efter lidt, selv når det ikke anvendes. For at undgå at gå glip af en optagemulighed skal du oplade batteriet igen, inden du optager.

  1. Indsæt batteriet i batteriopladeren.
    Tryk batteriet forsigtigt ind indtil det klikker.

  2. Tilslut batteriopladeren til en stikkontakt.

    For USA og Canada

    For andre lande/regioner end USA og Canada

    Lyser: Oplader
    Lyser ikke: Opladning fuldført
    Opladningstid (Fuld opladning): Ca. 175 minutter

    • Når et fuldt afladet batteri oplades ved en temperatur på 25°C.
    • CHARGE-lampen (A) slukker, når opladningen er fuldført.

Bemærk!

  • Opladningstiden varierer afhængigt af den resterende opladning på batteriet og forholdene under opladningen.
  • Sørg for kun at anvende originale batterier af mærket Sony.
  • Det anbefales at oplade batteriet i en omgivelsestemperatur på mellem 10°C og 30°C. Du kan muligvis ikke oplade batteriet effektivt uden for dette temperaturområde.
  • Tilslut batteriopladeren til den nærmeste stikkontakt. Hvis der opstår funktionsfejl under brug af opladeren, skal du straks tage stikket ud af stikkontakten for at afbryde forbindelsen til strømkilden.
  • Selv når CHARGE-lampen på denne batterioplader er slukket, er strømmen ikke afbrudt. Hvis der opstår nogen problemer, mens denne enhed er i brug, skal du tage dens stik ud af stikkontakten for at afbryde strømmen.
  • Når kameraet anvendes for første gang, eller når du anvender et batteri, som ikke har været brugt i lang tid, blinker CHARGE-lampen muligvis hurtigt, når batteriet oplades for første gang. Hvis dette sker, skal du tage batteriet ud af opladeren og derefter sætte det i igen for at genoplade.
  • Genoplad ikke batteriet kontinuerligt eller gentagne gange uden at bruge det, hvis det allerede er fuldt opladet eller tæt på fuldt opladet. Gør du det, kan det muligvis forårsage en forringelse af batteriydelsen.