Understøttede codecs
En codec er en lydkodningsalgoritme, der bruges, når der transmitteres lyd via en BLUETOOTH-tilslutning.
Headsettet understøtter følgende 4 codecs til musikafspilning via en A2DP-tilslutning: SBC, AAC, aptX og LDAC.
-
SBC
Dette er en forkortelse for Subband Codec.
Dette er en standardlydkodningsteknologi, der bruges af BLUETOOTH-enheder.
Alle BLUETOOTH-enheder understøtter SBC.
-
AAC
Dette er en forkortelse for Advanced Audio Coding.
AAC bruges hovedsageligt af Apple-produkter, f.eks. iPhones og giver en højere lydkvalitet end SBC.
-
aptX
Dette er en lydkodningsteknologi, der er udviklet af CSR plc.
aptX bruges af nogle Android-smartphones, og den leverer en lavere lydkomprimeringsfrekvens og en højere lydkvalitet end SBC.
-
LDAC
LDAC er en lydkodningsteknologi, der er udviklet af Sony, og som gør det muligt at transmittere lydindhold med høj opløsning (Hi-Res), selv over en BLUETOOTH-tilslutning.
I modsætning til andre BLUETOOTH-kompatible kodningsteknologier, f.eks. SBC, fungerer den uden nogen nedkonvertering af Hi-Res-lydindholdet (*) og giver mulighed for at transmittere ca. tre gange flere data (**) end andre teknologier over et trådløst BLUETOOTH-netværk i en enestående lydkvalitet, som opnås ved brug af effektiv kodning og optimeret pakning.
* bortset fra DSD-formatindhold
** I sammenligning med SBC, når der er valgt en bithastighed på 990 kbps (96/48 kHz) eller 909 kbps (88,2/44,1 kHz).
Når musik i en af ovenstående codecs transmitteres fra en tilsluttet enhed, skifter headsettet automatisk til denne codec og afspiller musikken i samme codec.
Men afhængig af enheden, der skal tilsluttes, skal du muligvis indstille enheden på forhånd, før du lytter til musik i en anden codec på headsettet, selv hvis enheden understøtter en codec af højere lydkvalitet end SBC.
Se betjeningsvejledningen, der fulgte med enheden vedrørende indstilling af codec.